Abstract
Artiklen giver en sammenhængende fysisk gennemgang af de grundlæggende mekanismer, der styrer Jordens klima. Forfatterne skelner klart mellem vejr og klima og introducerer energibalancen som det centrale organiserende princip. Solindstråling, refleksion (albedo) og drivhuseffekt behandles kvantitativt og konceptuelt, herunder skyers dobbelte rolle i både afkøling og opvarmning. Artiklen sætter naturlige klimavariationer i perspektiv over forskellige tidsskalaer og diskuterer, hvordan menneskeskabte påvirkninger adskiller sig ved deres hastighed. For fysikere fungerer teksten som en solid ramme, der forbinder termodynamik, strålingsfysik og atmosfæredynamik.