Abstract
Kay Akselbo tager fat på et af de mest ambitiøse grænsefelter mellem fysik og filosofi: forholdet mellem bevidsthed og kosmologisk struktur. Med afsæt i rummets og tidens ikke-absoluthed introduceres to komplementære “forsøgsopstillinger” – en ydre, kausal fysikbeskrivelse og en indre bevidsthedsbeskrivelse. Argumentationen trækker tråde til Bohrs komplementaritetsprincip og udfordrer læseren til at acceptere inkongruente, men nødvendige beskrivelser af virkeligheden. Artiklen er intellektuelt krævende og inviterer til diskussion om fysikkens ontologiske fundament.