Abstract
Denne artikel fortæller en fascinerende historie, hvor fysik og kulturhistorie krydser hinanden. Med udgangspunkt i en konkret hændelse udfoldes en fortælling, der viser, hvordan videnskabelige artefakter kan få uventede liv uden for laboratoriet. Artiklen fungerer som en påmindelse om, at fysik også har en menneskelig og historisk dimension. Der lægges vægt på kontekst og fortælling frem for tekniske detaljer, hvilket giver et anderledes, men værdifuldt perspektiv. For fysikere giver det anledning til refleksion over disciplinens kulturelle aftryk. En kort, men tankevækkende fortælling.