Abstract
Artiklen analyserer den geostrofiske tilpasning i atmosfæren ved hjælp af forenklede modeller baseret på bevægelsesligninger, kontinuitetsligning og termodynamisk ligning. Wiin Nielsen diskuterer forskellen mellem lineære og ikke-lineære modeller og demonstrerer, hvordan en kvasi-geostrofisk tilstand kan opnås numerisk. Artiklen indeholder en stringent gennemgang af zonale og meridionale modeller og diskuterer betydningen af Coriolistermen i sfæriske koordinater. Der argumenteres for, at lineære analyser er utilstrækkelige, fordi advektionsleddene spiller en afgørende rolle i realistiske situationer. For fysikere giver artiklen en klar kobling mellem klassisk mekanik i roterende systemer og atmosfærisk dynamik. Den er samtidig et stærkt eksempel på, hvordan idealiserede modeller kan give dyb indsigt i komplekse geofysiske systemer.