Abstract
Carl Henrik Koch giver en nuanceret gennemgang af udviklingen fra antikkens kosmologi til Newtons mekanik og diskuterer, om den såkaldte naturvidenskabelige revolution overhovedet var en revolution. Med afsæt i Aristoteles’ teleologiske verdensbillede, Galileis eksperimentelle metode og Newtons matematiske formulering af naturens love, analyseres overgangen fra kvalitativ naturfilosofi til kvantitativ fysik. Artiklen fremhæver spændingen mellem kontinuitet og brud i videnskabens historie. Newtons “Hypotheses non fingo” sættes ind i en erkendelsesteoretisk ramme, hvor matematisk beskrivelse adskilles fra fysisk forklaring. For fysikere med interesse for fagets epistemologiske fundamenter er dette en intellektuel rejse, der perspektiverer vores egne metodiske valg.