Abstract
Klimaforskning er i stigende grad afhængig af avancerede numeriske modeller kombineret med omfattende observationer fra satellitter. Jens Ulrik Andersen giver i denne artikel en introduktion til samspillet mellem klimamodeller og satellitbaserede målinger. Artiklen forklarer hvordan data fra satellitter bruges til at validere og forbedre de matematiske modeller, der beskriver Jordens klimasystem. Samtidig diskuteres usikkerheder og metodiske udfordringer ved at integrere observationer med komplekse simulationsmodeller. Læseren får et indblik i de centrale fysiske processer – fra strålingsbalance til atmosfærisk dynamik – der indgår i moderne klimamodellering. Artiklen illustrerer dermed den afgørende rolle, som fysik spiller i forståelsen af klimaforandringer.